Teststrategi i flere faser
- Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en samlet teststrategi, der dækker det kommende kvartal af genåbningen.
- En markant øget testning bredt i befolkningen i kombination med selvisolation af smittede samt effektiv smitteopsporing skal understøtte en kontrolleret og gradvis genoptagelse af aktiviteter i samfundet, herunder med den størst mulige beskyttelse af sårbare grupper.
- Regeringen vil senere fremlægge en teststrategi for efteråret.
Teststrategi for det kommende kvartal
- Med teststrategien anlægges en mere offensiv tilgang med bredere testning af både symptomatiske og asymptomatiske personer.
- Den danske testkapacitet er nu oprustet betydeligt og udbygges yderligere i de kommende uger. Regionerne har aktuelt kapacitet til ca. 10.000 test pr. dag og søges udvidet yderligere.
- Som et supplement er der iværksat yderligere en testindsats – det såkaldte TestCenter Danmark, hvor der er kapacitet til ca. 10.000 test pr. dag.
- Arbejdet med at udbygge testkapaciteten vil fortsætte – dog under hensyntagen til fortsatte udfordringer med opbygning af testkapacitet (indkøb, tilstrækkeligt personale m.v.)
- Testning af symptomatiske personer og ansatte og patienter på sygehusene sker i regionerne (sundhedssporet) og test af en række grupper af asymptomatiske personer sker i udgangspunktet i TestCenter Danmark (samfundssporet).
- Målgrupper for test samt omfanget og tilgangen til test vil ændre sig løbende, så det danske test set-up følger epidemiens udvikling.
Udmøntning af teststrategi
- Når en borger er smittet med COVID-19 skal der hurtigt og effektivt iværksættes smitteforebyggende tiltag såsom selvisolation og identifikation af kontakter. Den kommende smittesporings-app vil indgå denne indsats- Der arbejdes desuden på at oprette frivillige isolationsfaciliteter, som kan tilbydes borgere, der har vanskeligt ved at opretholde velfungerende selvisolation.
- Den styrkede testkapacitet anvendes derudover bl.a. til en repræsentativ stikprøve af befolkningen med henblik på at styrke overvågningen af smittespredningen yderligere.
- Afpasset efter udnyttelsen af testkapaciteten vil yderligere grupper kunne komme i betragtning til test, herunder bl.a. vandrende arbejdstagere – i første omgang sundhedsfagligt personale bosat i udlandet, der arbejder i Danmark.
Bestil tid til COVID-19-prøve (coronaprover.dk)
Faktaark: Bedre muligheder for selvisolation
Faktaark fra pressemødet 12. maj 2020: Styrket samfundsmæssigt beredskab
Kontaktopsporing
Kontaktopsporing er et centralt element i at nedbryde smittekæder hurtigt. Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for kontaktopsporing af nære kontakter til personer, der er testet positiv for COVID-19. Styrelsens kontaktopsporingsenhed er bemandet af sundhedspersoner med relevante kompetencer, fx personer, der har erfaring med smitteopsporing fra inddæmningsfasen.
Sundhedspersonerne fra styrelsen ringer til personer, der er testet positiv for COVID-19, for at tilbyde rådgivning og hjælp til kontaktopsporingen.
Det er frivilligt, om man tager imod tilbuddet om rådgivning om eller hjælp til kontaktopsporing.
Skema til kontaktopsporing: Oversigt over nære kontakter
Skemaet sendes via sikker mail til kontaktopsporing@stps.dk
Find regionernes testcentre
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Syddanmark